fredag den 9. august 2013

Staudeplanteskole...

Da der for et par dage siden blev surfet rundt på nettet, faldt vi ved et tilfælde over bloggen "Thyboesminde Stauder" (http://www.thyboesminde.blogspot.dk/) med tilhørende Web-shop. Da jeg har en stor svaghed for storkenæb, var det selvfølgelig udvalget heraf, der straks fangede min interesse. Der var en del sorter/varianter, som vi ikke umiddelbart havde set andre steder.
Fruen og jeg var en tur i Aalborg og på vejen hjem blev adressen til "Thyboesminde Stauder" tastet ind i GPS'en. Ude mellem Vester Hassing og Gandrup og med Limfjorden som nærmeste nabo fandt vi den smukt beliggende planteskole.

Omkranset af store løvtræer og flot anlagt under rækker af skovfyr. Med masser af sunde planter...


Farveskilte med udførlig beskrivelse af planternes vækst, farve m.m...



Bede med 'moderplanter', som man desværre ikke kunne købe... men "kun" nyde synet af.


Ved kassen holder ham her vagt. 'Gammel Dansk landrace' (tror jeg nok...) bringer barndomsminderne fra mine bedsteforældres gård frem...


Kørende i familiens mindste bil blev det ikke til de store indkøb... men det var absolut et spændende besøg, så mon ikke vi kommer igen...

Geranium hybrid 'Pink Penny'...


Geranium hybrid 'Dragon Heart'...




Planteskolens ejer holdt i øvrigt 'Åben have'...

 





Nye Storkenæb...

Der er blevet tilføjet lidt nye storkenæb til "samlingen"...

Geranium oxanianum 'Lady Moore'...


Geranium oxonianum 'Königshof'...



Geranium 'Guiseppe'...


Jeg har fundet ud af hvor let det er at stiklingeformere mine storkenæb. Herunder "Børnehaven"....