I et hjørne af haven vokser rosen 'Souvenir de Georges Pernet'. Den skuffede fælt i 2011. Den fik kun 3 - 4 blomster, som godt nok var meget store og flotte. Jeg havde forventet mig mere og kunne ikke rigtigt huske hvorfor jeg i første omgang havde anskaffet mig netop denne rose... men i år har jeg meget store forventninger til rosen. I aftes talte jeg ikke mindre end 65 store blomsterknopper, som snart begynder at springe ud. Det kan kun blive fantastisk!
Jeg synes, at mosroserne er meget smukke og fascinerende med deres nærmest forhistoriske udseende. Dem må jeg have nogle flere af og har da også allerede udset mig et par navne. Herunder er det 'Henri Martin'...
Området ved drivhuset er vel det sted i haven hvor jeg for øjeblikket opholder mig mest. For lidt over et år siden var her ikke stort andet end græsplæne. Nu er det en hel lille 'oase'. Næste projekt er en udvidelse af staudebedet...
ak..ja... haveprojekter !! blir' man nogensinde færdig ;) - jeg gør ikke :)
SvarSletHej Tim
SletNej, forhåbenligt bliver man aldrig færdig. Der er altid et eller andet element der kan tilføjes, et nyt projekt/en ny ide på tegnebordet. Det er det der er så dejligt ved, at ha' en have.
mvh Søren