lørdag den 26. november 2011

Sidst på havesæsonen...

Forleden var jeg et smut forbi AZ Varehus (Bilka) i Hjørring.
Selvom alt mere eller mindre står i julens tegn, fandt jeg alligevel lidt til haven i den næsten tomme haveafdeling.
De fine kasser med Clas Dalbys forårsløg, blev nærmest foræret væk... 50 kr. for 100 løg (kun en femtedel af den oprindellige pris!)... det er bare billigt.

Jeg købte den hvide kasse ('Creme mix'), som består af følgende:
  • Tulipan 'Mount Tacoma'.
  • Tulipan 'Spring Green'.
  • Narcis 'Mount Hood'.
  • Narcis 'Thalia'.
  • Narcis 'White Lion'.






Alle løgene er nu sat i det 'Hvide Bed'. Det bliver spændende, at se hvordan det hele kommer til at tage sig ud.



Ellers købte jeg...
  • Tulipan 'Ice Wonder'.
  • Anemone 'White Splendor'.
  • Kaukasisk Løvefod 'Alchemilla erythropoda'.
  • Lodden Løvefod 'Alchemilla Mollis'.
  • Brombær, Rubus fruticosus 'Navaho'. Jeg kan bedst lide vilde brombær, men med 10 kr. per måtte det prøves.






Man kan i øvrigt gøre rigtigt gode køb her sidst på sæsonen. Plantejord, organisk og uorganisk gødning kan købes til meget rimelig pris. Har man plads kan det bestemt betale sig, at lægge lidt på lager.

torsdag den 17. november 2011

Nattefrost...

Natten mellem d. 15. og 16. november kom så årets første nattefrost. Vi vågnede op til græsplæne og planter dækket med rim. Jeg var svært godt tilfreds med, at roserne var blevet vinterdækket få dage forinden.
Den 16. november viste sig fra smukkeste side. Klart vejr med solskin.
Jeg fik altså fanget nogle billeder af årest første frost. Specielt de mange spindelsvæv med rim så helt fantastiske ud...







lørdag den 12. november 2011

Klar til vinteren...

Så er mine roser forberedt på vinterens komme...
Der er lagt spagnum omkring hver enkelt og derefter dækket med fyrrekviste.