søndag den 19. august 2012

Terrasse færdig...

Så er udvidelsen af terrassen blever færdig. Der er nu blevet god plads til både bord, stole og dækstole...


For at få belægningen til at harmonere med stien til drivhuset, er der afsluttet med en kant af pikkede sten...


Et fremtidigt udekøkken er på tegnebordet, men jeg tvivler på, at projektet bliver en realitet i år...


onsdag den 15. august 2012

Sommerprojekter...

Vi har længe talt om en udvidelse af terrassen bag drivhuset. Det er den foretrukne opholdsplads, fordi der stort set altid er læ og man her kan sidde ugeneret.
På sigt skal der her etableres udekøkken eller lignende.
Så i dag blev spade, skovl og trillebøre taget i anvendelse. Græstørven blev skrællet af og jord blev fjernet. Det var rigtig varmt! Fliserne er bestilt og i morgen skal der fyldes sand i.



Et andet lille projekt der er blevet lavet her i sommer, er et hegn ved husets "hovedterrasse"...


Trods mellemrummet mellem ribberne skaber det en masse læ. Oliventræ m.m. stortrives bag hegnet.

søndag den 12. august 2012

August...

Det er efterhånden længe siden, at der er kommet et indlæg på bloggen. Det er jo ikke ligefrem fordi tingene står stille i haven...

I det hvide staudebed blomstrer den hvide Solhat, Nyserods Nellike, roserne 'White Cover' og 'Hill Cottage' om kap...



Mini Petunia i krukke...

Rosen 'Schneewaltzer' med sine enorme blomster...

Petunia og Drejeblomst i krukke ved drivhuset...


I det lidt større staudebed begerst i haven er planterne holdt i de blå, lilla og rosa nuancer. Planterne står tæt og højt - og bedet passer næsten sig selv, da ukrudtet har meget ringe vækstbetingelser. Skønt!

Rosen 'Etúde' (2 stk.) med en overflod af blomster...