tirsdag den 29. maj 2012

I skyggen under træerne...

I halvskyggen under bøgetræ og blomstrende Rødtjørn trives hosta, Biskophat (Tellima grandiflora), Heuchera og Porcelænsblomst (Robertsoniana saxifraga 'Elliots Variety')...


Blomstrende Rødtjørn...

Rødstjert...

Mellem brændeknuderne i min brændehæk har Vipstjerten's (Motacilla alba) fætter Rødstjerten (Phoenicurus phoenicurus) bygget sin rede.
Det er en smuk lille farvestrålende fugl med sin rustrøde underside, den sorte maske, hvide pande og grå overside...


Slut med tulipaner...

De sidste dages varme og nattens hårde med meget velkomne regnvejr har fået de sidste tulipaner til at afblomstre. Der er foretaget intensiv "headcutting" så løgene kan bruge energien på, at sætte sideløg...

For en ugen siden kunne tulipanerne stadig nydes...

Ice Splendor...


 Spring Green...

Heldigvis er der noget der tager over. Blot kan jeg nu se, at jeg fik sat "alt for få" prydløg. Det må der rådes bod på i efteråret...

Allium 'Purple Sensation'...


fredag den 25. maj 2012

Nuddelsalat...

Frisk asiatisk inspireret salat der kan bruges som tilbehør eller som 'Stand-alone'...

200 g nudler af en god kvalitet.
Saften fra 1 lime.
3 spsk olie.
1 tsk rørsukker.
Salt og peber.
Ananas frisk eller fra dåse.
4 forårsløg.
½ agurk.
1 chili.
2 dl saltede peanuts.

Nudler koges  2-4 minutter og afkøles. En marinade af limesaft, olie, sukker, salt og peber røres sammen. Nudler vendes med marinaden.
Forårsløg renses og snittes i fines skiver. Chili renses og hakkes fint. Agurk skrælles, udkernes og skæres i skiver. Ananas skærres i mindre stykker. Det hele vendes sammen. Salaten drysses med peanuts.

Rissalat...

Bud på et velsmagende og utraditionelt tilbehør til grillmaden. De sorte ris dyrkes i Podalen og er meget aromatiske i duft og smag. Passer til alle former for kød eller som en ren vegetarisk ret.

200 g sorte fuldkornsris
50 g majskerner.
50 g grønne bønner.
1 rød chili
Saften fra 1 citron.
1 fed hvidløg.
Friske krydderurter (basilikum, dild, mynte, oregano).
Salt.
Olivenolie, mængde efter smag.

Risene koges efter anvisning (ca. 45 minutter). Bønner koges i letsaltet vand i ca. 2 minutter og drænes. Hvidløg presses.
De kogte ris blandes med hvidløg, majs, bønner, salt og citronsaft. Chili renses og skærres i fine tern. Krydderurter hakkes groft og mixes med risene. Til sidst vendes risene med en god olivenolie.

fredag den 18. maj 2012

Krukker...

Der står efterhånden en del krukker rundt omkring i haven. Selvom vanding i tørre perioder er temmeligt tidskrævende er det hele besværret værd.
Det er endnu tidligt på sæsonen - så planterne kommer endnu ikke helt til deres ret. Her er et lille udvalg af billeder taget denne formiddag...

'Blåt i blåt'...

 Ægte Laurbær med masser af nye skud. Stauder i krukkerne ved siden af...

 Blå Hornvioler...

Vi har rigtig mange husløgslignende planter i store og små krukker...


 "Sorte" Hornvioler...

 'Komposition' på terrassen bag drivhuset...

Buksbom kugle og cremefarvede Stenbræk...

Rød og Kinesisk Astilbe...

 Drejeblomster m.fl...

mandag den 14. maj 2012

Første rose i blomst...

Min opstammede rose i drivhuset har overlevet vinteren og har nu sat de første blomster...


Alle 3 sorter af tulipaner i mit smalle rosenbed er nu sprunget ud. Fra mit køkkenvindue kan jeg nyde synet af 'Purple Prince', 'Shirley' og 'Queen of Night'. Mellem de blomstrende tulipaner står afløserne i form af Rhapsody in Blue roser, Lodden Løvefod og bagerst en lille gruppe prydløg 'Allium - Purple Sensation'. I går plantede jeg en kant af lavtvoksende primula i en dyb lilla farve. Måske bliver det hele en anelse klemt, men så må jeg udvide bedets bredde...

 

tirsdag den 8. maj 2012

Skønne løg...

Forårets blomstrende løgvækster er et herligt skue. Havde jeg dog bare sat nogle flere! 

'Purple Prince'... 

 'Shirley'...

'Queen of Night'...

 'Mount Tacoma'...

Narcis 'Thalia'...

Narcis 'Mount Hood'...

'Ice Wonder'...

Allium 'Purple Sensation'...

Plantemarked, Hedelund Rhododendronpark...

Den 5. maj og efter en velafsluttet konfirmationsfest tog fruen og jeg en tur til plantemarked i Hedelund Rhododendronpark, Brønderslev.
Jeg er nybegynder hvad plantemarkeder angår - men for mig var det det rene Slaraffenland. Sikke et udvalg af planter! Flinke mennesker, der gerne øste ud af deres viden om planterne. Det er ikke sidste gang jeg kommer her.

Vi købte følgende:
  • Primula erosa.
  • Primula chionante.
  • Primula med dobbelt blomst - hvid, men jeg kender ikke arten.
  • Helleborus foetidus, Stinkende Nyserod.
  • Brunnera macrophylla, Kærmindesøster.
  • Saxifraga x urbium var. primuloides 'Elliot's Variety', Porcelænsblomst.
  • Myosotis, Forglemmigej.
  • Cimicifuga ramosa 'Brunette', Sølvlys mørk variant.
  • Skt. Hansurt, minivariant af ukendt art.
  • Flere Husløgslignende planter.


  • På trods af solskin var der bidende koldt mellem bøgetræerne...

     

    Et bord fyldt med lækre ting...


onsdag den 2. maj 2012

Bøgen springer ud...

Så skete det! I dag den 2. maj sprang bøgen ud her på Dybet. Alt i haven grønnes med en fantastisk fart. Det er noget så herligt, at kigge på.
Vi har travlt med, at gøre have og hus klar til konfirmationen på fredag, så der arbejdes fra morgen til aften...