tirsdag den 13. november 2012

Luksusproblem...

Nu hvor havecentrene så småt lukker ned eller udskifter forårs- og sommersortimentet med juledekorationer m.m. er jeg faldet over flere ting. Jeg har ikke kunnet nære mig - og har købt flere roser til særdeles fordelagtige priser. Nærmest en foræring!
Men hvor skulle de nu plantes?
Midt i haven har jeg i forvejen et espalier med klatrehortensia og New Dawn roser. Der er med en ny sektion rionet blevet lavet et 90 graders knæk på dette. Senere tror jeg, at der skal tilføjes endnu én eller to sektioner. Her er plantet...
  • Constance Spry - de engelske rosers "moder", der forhåbenligt kommer til, at dække det meste af rionettet og danne baggrund.
  • Eglantyne 2 stk., endnu en smuk engelske rose fra David Austin's hånd.
  • Queen Elizabeth 2 stk., en anden storblomstrende roser, der går i højden.
  • Queen of Night tulipaner.
Til foråret vil der blive tilføjet passende stauder. Jeg glæder mig til, at lægge billeder på bloggen i 2013.