fredag den 14. oktober 2011

Oktober 2. del

Snart er halvdelen af oktober gået. Havemøblerne er sat på loftet for vinteren.
I drivhuset er de sidste agurker høstet, plantekasserne tømt og rengjort.



Alle vores forårsløgene er kommet i jorden. Sortimentet blev senest suppleret med en af Claus Dalby's løgkasser, 'Purpur mix'. Den kunne handles til den  halve pris... og som han selv skrev på sin hjemmeside "Det var et rigtigt godt tilbud!".

Purpur mix består af følgende...
  • Tulipan 'Purple Prince'.
  • Tulipan 'Shirley'.
  • Tulipan 'Queen of Night'.
  • Allium 'Purple Sensation'.
  • Allium spaerocephalon.
Tulipanløgene fra kassen er alle er lagt i mit bed med 'Rhapsody in Blue' roser. Så bliver der forhåbenligt noget, at kigge på til foråret...





I det nystartede staudebed er der kun få blomster tilbage...



...og i Albertes kasse med sommerblomster, er der fortsat et par stykker, som blomstrer.



Stiklinger af Drejeblomst i drivhuset...


Græsplænen i havens nordøstlige hjørne er fjernet. Der er plantet en lærk. Forsøgsvis er tre Hortensia fra vores krukker, sat i jorden i et forsøg på, at give dem nyt liv...


Det bliver hurtigt mørk. De kølige og klare aftener er for alvor startet...






Ingen kommentarer:

Send en kommentar