mandag den 12. december 2011

'Rosenafficionado'

Selvom vi snart er midt i december måned er haven endnu ikke helt lukket ned...
Forleden modtog jeg en omhyggeligt indpakket pose med posten. Nye roser!
Jeg havde bestilt lidt udvalgte sorter hos 'Rosenposten' (Knud Pedersens Planteskole). Hvilken glæde, at pakke posen op og se at kvaliteten var helt i top. Fine barrodsroser med lange sunde rødder og masser af grene.

Jeg købte følgende:
  • 'The Pilgrim', Engelsk rose fra David Austin.
  • 'Henri Martin', Mosrose (Laffay).
  • 'Félicité et Pérpetue', slyngrose (Jacques).
'The Pilgrim' og 'Félicité et Pérpetue' er plantet i to runde bede på hver side af havegangen til drivhuset. M.h.t. sidstnævnte har den længe stået på min ønskeliste. Siden jeg så den først i 'Rosennyt' og senere i en bog om engelske haver, har jeg tænkt, at den måtte jeg eje. Det meningen, at den skal vokse op af en obelisk. Jeg har tænkt mig, at jeg i vinter selv skal fremstille den.








'Henri Martin' er plantet i det store rosenbed på husets østside. Jeg glæder mig meget til at se den i vækst. Der er et eller andet over de lodne mosroser, som er utroligt fascinerer.


I det milde vejr skyndte jeg mig, at få dem i jorden. Nu mangler jeg blot, at få dem  vinterdækket.

(Fotos af de forskellige roser venligst udlånt af Margaret Lew, PBase).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar