søndag den 22. april 2012

Regnvejrsbilleder...

Jeg går og håber på varmere og bedre vejr. Store bededag skal vores ældste datter konfirmeres med efterfølgende "Garden Party". Så kanter skal klippes og bede skal luges så haven tager sig ud fra sin bedste side.
Desværre byder de kommende dage på regn og atter regn. Men set med fotografens øjne er der visse fordele. Alt bliver så grønt i regnvejr...

(Blomstrende Japansk Dværgkirsebær, Stenbræk, Lodden Løvefod, Kirsebær "knopper", Klatrehortensia og Tulipaner, Ribes sanguineum, Pæon, Storkenæb og husløg).

For nogle uger siden var vi i sommerhus ved Ebeltoft. Jeg "lånte" lidt frø fra gågadens Stokroser. De er nu spiret frem og skal snart prikles ud i potter eller på blivende plads...


Regnvejr, gødning og lidt højere temperaturer har sat skub i roserne...

(Rose 'Etude')

Mandstro og Drejeblomster "får en tår vand"...



Hurra... hurra... Liselotte har fødselsdag. Stort tillykke med det.

3 kommentarer:

  1. Hej,
    Vi skal også have konfirmation d.6-5. Ja, haven må gerne tage sig godt ud når man skal holde det hjemme. Jeg har også stokrosefrø jeg skal have sået.
    Gitte

    SvarSlet
  2. Håber på godt vejr til jer!
    HUSK at Stokroser først blomstrer andet år...... Så så igen næste år, så de blomstrer hvert år....(hvert andet hver især)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Skipper. Tak for tippet. Det var jeg faktisk ikke klar over. Så må jeg se om de undgår hakkejernet gennem sæsonen ;-) Mvh Søren

      Slet