fredag den 6. januar 2012

Rubjerg Gamle Kirkegård...

Efter dage med regn og rusk endelig en dag med solskin. Dagen har budt på det flotteste solskin på en klar blå januarhimmel.
Jeg tog mit kamera med til 'Rubjerg Gamle Kirkegård'. Jeg har gennem årene kørt forbi et utal af gange men jeg tror ikke, at jeg har været her siden min barndom.

Der er kun et lille stykke af vestmuren tilbage af den granitkirke, som engang lå her. Kirken blev opført i 1100-tallet.
Da kirken blev opført har der sikkert ligget driftige gårde omkring. Vidtstrakte egeskove strakte sig helt ud til kysten. I 1600-tallet gjorde en overdreven skovhugst at området siden har været plaget af sandflugt. Gårdene måtte vige for sand og hav.
I 1904 lå kirken øde hen i sognets nordlige ende. Man besluttede sig for, at opføre en ny kirke på et mere centralt beliggende sted.
På kirkegården kan man endnu finde rester af gamle gravsteder.
Kirkegårdens mest spændende gravminde står nu i Vendsyssel Museums have. Et romansk kors, som angiveligt er opstillet af de stenhuggere, der opførte kirken. På korsets ene side findes det gamle hedenske soltegn, 'Hjulkorset'.






Præster i Rubjerg siden Reformationen og indtil nedrivningen af den gamle kirke og mindre historier knyttet til enkelte af præsterne:

Rubjerg-Maarup Pastorat

1537    Eskild
1550-68    Niels Terkeldsen
1568-71    Jens Andersen, Wrensted
1571-1613    Morten Christophersen
1613-29    Mads Christensen, »Ihjelslagen af de kejserlige 1629 i sit Hus.«
1629-36    Oluf Daniel Chrysostomus, »der var residerende Kapellan i Hjørring.«
1637-52    Jakob Christensen, Wordingborg
1652-55    Jakob Nielsen, Børglum
1655-58    Mourits Christensen, Sæby
1658-1704    Peder Christensen, Olsdorf. »Hans Enke skal have været gift med 5 Præster. Han selv blev 4. April 1668 uden egen Skyld overfaldet af Erland Hansen (Dyssel) fra Saltum og med 5 Knivslag og farlige Saaremaal grueligt beskadiget. Han holdt fra 1686 Kapellan – se nedenfor. Kaldet led under Svenskekrigen meget under de haarde Rekvisitioner af Korn og Penge. Han var Provst fra 1678. Biskop Bircherod kom selv til Rubjerg for at foretage Begravelsen. I sin Optegnelse anfører han, at han i det Kammer i Præstegaarden, hvor han de tvende Nætter sov, paa et gammelt forgyldt Spejl havde læst følgende Runeindskrift: Gud er min Styrke. 1595.«
1686-1704    »er Peder Hermansen, Sæby hans kapellan, han døde i Mårup Sogn paa Maarupgaard, der var embedets Annexgaard, og han havde som bolig med kun 24 Rd. i aarlig Løn.«
1704-44    Poul Nielsen Friis. »Præst i Trankebar i 1700. Han ansøger 1706 Biskoppen om at faa Jelstrup-Lyngby Kald tillagt Rubjerg-Maarup for at kunne subsistere. I Rubjerg Præstegaard findes endnu et Minde om denne mærkelige Mand – 'Spøgelsespræsten' – en Egetræs Tavle med følgende Indskrift: »Gud har seet min Rejses Møye, Med sit fromme Forsyns Øje. Og til Føjet dette Brød, Hvor jeg schal Guds Tjenner være, Gift det maae hans Nafn Til Ære, Lycches Stedtze Til min Død. Poul Friis, Anno 1705.« Under 12. Juli 1730 beretter han, angaaende Rubjerg Kirke, »at den er af hugne Kampesten opsat, og kand ingen mindes at nogen med Kalk og Sten repareret, og er Stenene saa tæt sammensatte, at det synes, at der kand aldrig behøves nogen Reparation.« Kun Skade, at han glemmer at berette, at Reparation dog var saare nødvendig, men at netop han havde tilvendt sig Materialet til Istandsættelsen. Biskop Brorson noterer, at Præsten er gammel, svag og sengeliggende og derfor ganske fattig i et ringe Kald, som ej kan indbringe 100 Rbd., hvorfor han fritoges for at svare Skat.«
1744-61    Christen Christensen Schmidt.
1761-74    Hans Jørgen Mortensen Kofoed.
1774-1814    Claus Pedersen Mønich. »Kaldtes af menigheden: 'Hundepræsten', da hans store Kobbel Hunde spærrede saa godt som al Adgang til Præstegården.«
1815-28    Frederik Mikael Lund, »som gik fallit, senere vandt 50.000 Rbd. i lotteriet, men døde Aaret efter 1834, efter at have forspist sig i Risengrød.«
1828-36    Matthias Anchersen Kirkebye.
1836-52    Ludvig Selchau.
1852-60    Laurits Kjellrup Kold.
1860-78    Daniel Ludvig Rybsahm. I november 1877 indsendte 26 mænd i Rubjerg-Maarup Pastorat en klage over præsten. Han var, skrev de, legemligt svækket og hans røst så svag, at den dårligt kunne høres i kirken, og det hændte, at han blev ramt af slagtilfælde, også under gudstjenesten.
1879-81    Peder Christian Zahle, kendt politiker, der i 1850 havde taget teologisk embedseksamen.
1881-86    Ole Hieronymus Bergenhammer.
1887-91    Søren Balle Ring.
1891-97
    Frantz Rømer-Sanne.
1897-1903    Erik Worm Bergtrup.
1903-10    Thomas Westergaard.
 
(De små historier og notitser om præsterne stammer fra en artikel i Vendsyssel Tidende 14. april 1934).